tirsdag den 18. november 2014

#NGLIVET

Det her digt handler om at være forvirret i naturgeografi


Dig og dine teorier
om velstand udvikler sig i
en urealistisk retning
får mig til at indse
at din sammenhængskraft forvirrer mig
og brikslandene bliver alle
diagnosticeret
skizofrene strategier
og forvirrede mål

Ressourcefattige grundopfattelser
forpester mine egne, personlige
ideologier og forvirrer
statsinteresserne
jeg er stadig
forvirret

Uligehed og forudsætninger
forudsæt mig for
FN og forbrug
Franks teorier
og fattigdom
virker ikke fyldestgørende
men fornuftigt
Forvir mig

-Sine og Linea

søndag den 2. november 2014

Excentrisk

Så excentrisk jeg er
jeg slanger mig mellem engle og dæmoner
jeg kaster med terninger og ord
jeg griber dagen og natten
og ingen gør det så godt som mig
Prøv om du kan fange mig
mellem dine krogede fingre
inden jeg forsvinder
Mon du ville elske
at se mig gå op i røg
Inden jeg erklærer krig mod vores fælles forståelse
Og skærer vores livsgrundlag over
med et tveægget sværd
Prøv om du kan fange mig
Inden min individualitet splittes
Og går op i røg