søndag den 30. marts 2014

Flyforskræk

Med hovedet i rummet
Og fødderne i skyerne
Forsvinder jeg
nærmest dualistisk
håber jeg at
skyerne griber mig
før jeg kvæles
i mig selv

tirsdag den 18. marts 2014

Druknet

En oceanisk følelse
af at drukne pulserende
i stemmer og kroppe
der slet ikke ser
hvilke flugtveje
og spinkle stemmer
de destruktivt træder på

søndag den 9. marts 2014

Pizzamok

(Den er til ære for dig, Sine)

På en kold forårsdag
kan man blive fristet til
- kun fordi man i et øjebliks sindssyge
og forvirring over breddegrader
og det der ligner
blev grebet af altings fyldige ingenting -
at give slip på alting