Oxygen

Solen skinner i mit ansigt

og imens vi venter på mørke

sluger vi ensomheden sammen

solen og jeg 

indtil mørket fylder 

den tomme luft ud

og jeg tæller fliserevner

på min vej mod døgnkiosken

døgnkiosken med sæbebobler

så jeg kan udfylde luften 

lidt endnu

indtil mørket kommer

og med sæbebobler gøre

oxygen massiv

hvis bare der var mere oxygen

måske ville boblerne da ikke briste hver gang

#NGLIVET

Det her digt handler om at være forvirret i naturgeografi


Dig og dine teorier
om velstand udvikler sig i
en urealistisk retning
får mig til at indse
at din sammenhængskraft forvirrer mig
og brikslandene bliver alle
diagnosticeret
skizofrene strategier
og forvirrede mål

Ressourcefattige grundopfattelser
forpester mine egne, personlige
ideologier og forvirrer
statsinteresserne
jeg er stadig
forvirret

Uligehed og forudsætninger
forudsæt mig for
FN og forbrug
Franks teorier
og fattigdom
virker ikke fyldestgørende
men fornuftigt
Forvir mig

-Sine og Linea

Excentrisk

Så excentrisk jeg er

jeg slanger mig mellem engle og dæmoner

jeg kaster med terninger og ord

jeg griber dagen og natten

og ingen gør det så godt som mig

Prøv om du kan fange mig

mellem dine krogede fingre

inden jeg forsvinder

Mon du ville elske

at se mig gå op i røg

Inden jeg erklærer krig mod vores fælles forståelse

Og skærer vores livsgrundlag over

med et tveægget sværd

Prøv om du kan fange mig

Inden min individualitet splittes

Og går op i røg

Stregerne og formerne

Når jeg bliver spurgt

om jeg ikke kan se linjen

svarer jeg altid 

nej

og når de igen spørger mig

hvor jeg er henne

så svarer jeg ikke

jeg gik altid

min egen vej

og jeg gik

langt over stregen

og streger dem var der nok af

indtil stregerne åd formerne

imens kroppene omkring mig skreg

om den blinde mand der 

skød på verden

Naturligt

Inaktivt og uden konsekvens

flyder du med strømmen

kan ikke stoppe din naturlige

drift

pas på inden jeg

kastrerer dit 

kredsløb

Der var en der sagde

Der var en der sagde til mig

at kærlighed gør blind

at penge ikke gror på træer

og at jeg kaffe

var bare en anelse mere interessant end mig

Der var en der sagde til mig

at nu var det sidste gang

Der var en der sagde

disse ord en del

Der var en der glemte

og da der var en der glemte

fandt jeg ud af

at det nok var bedst

og i hvert fald lettest

at glemme selv

Hunger

Hvem er det du er

når du står der og

forlader mine

private, uendelige veje

Den dag hvor jeg gik i 3.g og havde eksistentialistisk skolekrise og brændte mine papirer

Fragmenter af

min skolegang, min fortid

blæser bort

i vinden

Forevigt foreviget og nu

forevigt forsvundet, jeg

blæser bobler

i vinden

Glemte mig selv i

fraværskurver og tal, jeg

blæser væk

i vinden

Tryllekys

Allerhelst ville jeg

puste det væk

hvis jeg kunne

mekanisk fjerne

melankolien

Nattejagt

Tidzoneslaven indfanger støvfnug

Partikler alle steder, sort på hvidt

Farve på farve, massivt

Forsøger bare

at gøre det forkerte

Skyggespil og skyggejagt

Nattejagt

Venter for evigt

på at dagen giver op

Kaotisk onsdag

En indre atombombe
og jeg daler som død sne

Flyforskræk

Med hovedet i rummet
Og fødderne i skyerne
Forsvinder jeg
nærmest dualistisk
håber jeg at
skyerne griber mig
før jeg kvæles
i mig selv

Druknet

En oceanisk følelse
af at drukne pulserende
i stemmer og kroppe
der slet ikke ser
hvilke flugtveje
og spinkle stemmer
de destruktivt træder på

Pizzamok

(Den er til ære for dig, Sine)

På en kold forårsdag
kan man blive fristet til
- kun fordi man i et øjebliks sindssyge
og forvirring over breddegrader
og det der ligner
blev grebet af altings fyldige ingenting -
at give slip på alting

Vinter

December
Verden omslutter mig,
indhyllet i sne
kvæler den gråden
Måske omvendt

Januar
Kære mor

Vil du lade være
med at spille Medina,
i Sveriges tavse,
tilslørede skove
En indigoblå, elektrisk idyl
slår sig selv ihjel

Februar
Jeg klædte mig
i en hvid silkedragt
- den du afskyr -
og selvom du aldrig forklarer hvorfor
Forsøgte jeg bare
at gribe december
i min hånd,
inden den
går sine egne veje

Til Ungdommen

I en verden med EU samt krig i Afghanistan, Syren, Iran(hvor mange flere kan ikke nævnes??), og hvor Danmark er en aktiv medspillende aktør, burde man oftere end det er tilfældet blive mindet om værdier, der burde være essentielle for mennesket. Glem Dong og finanskrise et øjeblik. Jeg er træt af magtesløshed, uretfærdighed og uærlighed, og et samfund hvor profit er sat over mennesket. Folk skal tage sig sammen og stå imod, selvom man har tendens til at glemme ind i mellem, fordi man blæser alt omkring sig op.

Ædelt er mennesket
Jorden er rig
Findes her sult og nød
Skyldes det svig
Ja, ja, i livets navn
Skal uret falde
Solskin og brød og ånd
Ejes af alle

Håblæst

Jeg efterlod fremdriften derhjemme
så min takt er dugget og uintakt, tak
fordi du forenkler mig med referencer

Jeg kan ikke altid høre
hvad dine øjne siger
dag efter dag efter nat
når blæsten rusker mig i stykker

APATI

Jeg finder en del af mig selv
i hvert eneste hjørne
Imens jeg snubler
over ordene
Og falder langt nok
ind i mig selv
til at min kubiske hånd
knuser min fornuft

Men nogen råber sceneskift
og jeg må passe på mit menneske-lig
For den pyroman jeg var
tændte uuendelige gnister i mine øjne
Men jeg likviderer mig selv
og hænger i,
i denne tilstand af apati

Elsk mig nuuuu

Hej verden, jeg er ikke engang forsøgende kosmosskabende ved hjælp af kosmetik, for jeg foretrækker det modsatte.

Filosofi fungerer fint i fjerde modul(nej)

Jeg åbner dørene ind til ondskabet, hvor jeg leder efter begrundskabet i håb om at det virker rumskabende.
Jeg blev også lige mindet om dengang jeg mødte en gut med 99 zoner i sit buskort. Jeg har stadig ikke besluttet mig for, om jeg vil til Afrika eller månen.