Hvis vi stoppede op og forestillede os
at vi kunne række ud efter afmagten
og håndgribe den som endnu mere end blot et
objekt af vores fantasi
Vi er her stadig men vi føler
fremfor at tænke, læse, grine, forsikre os
selv om
at vi ikke har visket os selv eller hinanden ud
Vi stopper med at gå, vi
falder til jorden og går i 0 stykker
Ingen kommentarer:
Send en kommentar