#NGLIVET

Det her digt handler om at være forvirret i naturgeografi


Dig og dine teorier
om velstand udvikler sig i
en urealistisk retning
får mig til at indse
at din sammenhængskraft forvirrer mig
og brikslandene bliver alle
diagnosticeret
skizofrene strategier
og forvirrede mål

Ressourcefattige grundopfattelser
forpester mine egne, personlige
ideologier og forvirrer
statsinteresserne
jeg er stadig
forvirret

Uligehed og forudsætninger
forudsæt mig for
FN og forbrug
Franks teorier
og fattigdom
virker ikke fyldestgørende
men fornuftigt
Forvir mig

-Sine og Linea

Excentrisk

Så excentrisk jeg er

jeg slanger mig mellem engle og dæmoner

jeg kaster med terninger og ord

jeg griber dagen og natten

og ingen gør det så godt som mig

Prøv om du kan fange mig

mellem dine krogede fingre

inden jeg forsvinder

Mon du ville elske

at se mig gå op i røg

Inden jeg erklærer krig mod vores fælles forståelse

Og skærer vores livsgrundlag over

med et tveægget sværd

Prøv om du kan fange mig

Inden min individualitet splittes

Og går op i røg

Stregerne og formerne

Når jeg bliver spurgt

om jeg ikke kan se linjen

svarer jeg altid 

nej

og når de igen spørger mig

hvor jeg er henne

så svarer jeg ikke

jeg gik altid

min egen vej

og jeg gik

langt over stregen

og streger dem var der nok af

indtil stregerne åd formerne

imens kroppene omkring mig skreg

om den blinde mand der 

skød på verden

Naturligt

Inaktivt og uden konsekvens

flyder du med strømmen

kan ikke stoppe din naturlige

drift

pas på inden jeg

kastrerer dit 

kredsløb

Der var en der sagde

Der var en der sagde til mig

at kærlighed gør blind

at penge ikke gror på træer

og at jeg kaffe

var bare en anelse mere interessant end mig

Der var en der sagde til mig

at nu var det sidste gang

Der var en der sagde

disse ord en del

Der var en der glemte

og da der var en der glemte

fandt jeg ud af

at det nok var bedst

og i hvert fald lettest

at glemme selv

Hunger

Hvem er det du er

når du står der og

forlader mine

private, uendelige veje

Den dag hvor jeg gik i 3.g og havde eksistentialistisk skolekrise og brændte mine papirer

Fragmenter af

min skolegang, min fortid

blæser bort

i vinden

Forevigt foreviget og nu

forevigt forsvundet, jeg

blæser bobler

i vinden

Glemte mig selv i

fraværskurver og tal, jeg

blæser væk

i vinden