Tryllekys

Allerhelst ville jeg

puste det væk

hvis jeg kunne

mekanisk fjerne

melankolien

Nattejagt

Tidzoneslaven indfanger støvfnug

Partikler alle steder, sort på hvidt

Farve på farve, massivt

Forsøger bare

at gøre det forkerte

Skyggespil og skyggejagt

Nattejagt

Venter for evigt

på at dagen giver op

Kaotisk onsdag

En indre atombombe
og jeg daler som død sne

Flyforskræk

Med hovedet i rummet
Og fødderne i skyerne
Forsvinder jeg
nærmest dualistisk
håber jeg at
skyerne griber mig
før jeg kvæles
i mig selv

Druknet

En oceanisk følelse
af at drukne pulserende
i stemmer og kroppe
der slet ikke ser
hvilke flugtveje
og spinkle stemmer
de destruktivt træder på

Pizzamok

(Den er til ære for dig, Sine)

På en kold forårsdag
kan man blive fristet til
- kun fordi man i et øjebliks sindssyge
og forvirring over breddegrader
og det der ligner
blev grebet af altings fyldige ingenting -
at give slip på alting

Vinter

December
Verden omslutter mig,
indhyllet i sne
kvæler den gråden
Måske omvendt

Januar
Kære mor

Vil du lade være
med at spille Medina,
i Sveriges tavse,
tilslørede skove
En indigoblå, elektrisk idyl
slår sig selv ihjel

Februar
Jeg klædte mig
i en hvid silkedragt
- den du afskyr -
og selvom du aldrig forklarer hvorfor
Forsøgte jeg bare
at gribe december
i min hånd,
inden den
går sine egne veje