Den dag hvor jeg gik i 3.g og havde eksistentialistisk skolekrise og brændte mine papirer

Fragmenter af

min skolegang, min fortid

blæser bort

i vinden

Forevigt foreviget og nu

forevigt forsvundet, jeg

blæser bobler

i vinden

Glemte mig selv i

fraværskurver og tal, jeg

blæser væk

i vinden

Tryllekys

Allerhelst ville jeg

puste det væk

hvis jeg kunne

mekanisk fjerne

melankolien

Nattejagt

Tidzoneslaven indfanger støvfnug

Partikler alle steder, sort på hvidt

Farve på farve, massivt

Forsøger bare

at gøre det forkerte

Skyggespil og skyggejagt

Nattejagt

Venter for evigt

på at dagen giver op

Kaotisk onsdag

En indre atombombe
og jeg daler som død sne

Flyforskræk

Med hovedet i rummet
Og fødderne i skyerne
Forsvinder jeg
nærmest dualistisk
håber jeg at
skyerne griber mig
før jeg kvæles
i mig selv

Druknet

En oceanisk følelse
af at drukne pulserende
i stemmer og kroppe
der slet ikke ser
hvilke flugtveje
og spinkle stemmer
de destruktivt træder på

Pizzamok

(Den er til ære for dig, Sine)

På en kold forårsdag
kan man blive fristet til
- kun fordi man i et øjebliks sindssyge
og forvirring over breddegrader
og det der ligner
blev grebet af altings fyldige ingenting -
at give slip på alting